Thomas Laursen

Urtesamler, forfatter, kok, iværksætter, foredragsholder, tv-kok, kursusafvikler, eventmager, podcastmager, myremand, urtemand, skovtrold, sankerøv og lærer

Thomas Laursen

Levering af vilde urter

Restauranterne

Jeg leverer vilde urter på bestilling til en række af Danmarks bedste restauranter. Jeg indgår i samarbejder og hjælper med at få vilde urter på menuen på den bedste måde.

Mine kunder er blandt andet: Noma, Geranium, Kadeau, Iluka, Falsled kro, Kanalhuset, Barvin, Goldfinch, Banegaarden, Ny Hattenæs mfl.

Thomas Laursen

Thomas Wildfooding

Wildfooding er mig, Thomas Laursen. Jeg er manden bag og foran Wildfooding. Wildfooding leverer vilde urter mm. til en række toprestauranter i Danmark. Herunder Noma, Geranium, Barvin, Kadeau, Iluka, Ny Hattenæs, Bobe, Falsled kro, Sortebro kro, Goldfinch mfl.

Jeg har skrevet 4 bøger, lavet sanketure i 25 år, lavet store og små events, cocooking med vilde ingredienser, rådgivning og talks.

Wildfooding

Jeg har altid lavet mad, jeg har altid lært fra mig og jeg har altid samlet vilde planter – nu gør jeg det under et samlet hele i Wildfooding.

I dag lever jeg af at samle vilde planter, svampe, bær, tang mm. til en række af de bedste restauranter. Jeg arrangerer ture, laver co-cooking, rådgiver, skriver bøger, laver produkter, laver tv og podcast, skriver om de vilde planter. Det, der før var min hobby og passion, er nu min levevej.

Myremand

Myremanden

Et mere eller mindre tilfældigt møde i 2011 med restaurant Nomas daværende souschef, Trevor Moran, har på mange måder åbnet dørene for mig og muliggjort, at jeg i dag har kunne gøre min store passion til mit arbejde.

Trevor Moran havde bl.a. ansvar for de råvarer og produkter, som restauranten brugte i det innovative køkken. Jeg tilbød ham at købe nogle svampe, og han spurgte om lov til at komme med en tur i skoven. Vi tog til Køge og gik ud i en skov, som var ny for mig. Her var vi heldige at finde masser af trompetsvampe.

Vi talte godt sammen undervejs, og Trevor Moran fortalte, at han havde et vist pres på sig, da man gerne ville arbejde med insekter på Noma. Jeg fortalte ham, at jeg havde kendskab til nogle myrer, som han nok kunne være interesseret i at smage. Det var orangemyrer, som jeg selv havde brugt til at drille husholdningsskoleelever med i nogle år.

Det ville han gerne prøve, og da orangemyrerne senere gjorde deres entré på Noma, ændrede mit liv sig på mange måder. Fra at være "en hemmelig mand i skovene i Jylland" kunne jeg pludselig leve af den viden, som jeg havde samlet sammen siden jeg var barn.

"Og således blev jeg myremanden!"

Filosofi

Det er en vild tid for vild mad!

Gastronomien er for mig motoren – det er den, der tænder mig. Jeg grundelsker at finde noget vildt og at skabe et lækkert måltid med det i hovedrollen. Den oplevelse vil jeg gerne dele – så simpelt er det!

Der er en helt basal og simpel jordbundethed i at lede, finde og samle. Hjernen slår fra og du bliver et med tid og sted – der er noget ur-agtigt og magisk over det.

Jeg tørrer, sylter, salter og fermenterer, så jeg også har noget af det vilde i de måneder, hvor der ikke er så meget at komme efter derude i naturen. Jeg kalder det at gemme sæsonerne og at skabe et forråd – mine sylteglas er et kært eje.

Natursyn

Naturen er magi!

Vilde planter, svampe, tang, bær og rødder er grunden til, at vi kan leve på denne jord og udfolde os. Jeg er taknemmelig for at kunne være i verden og bruge den grådigt og nydende.

Naturen er i en evig foranderlig proces, som planter og dyr tilpasser sig. Den er ikke et stillestående museum, som skal forblive upåvirket af mennesker. Naturen er et sted, vi skal være i og bruge med betænksomhed og værne om.

En samler har naturligvis sine hemmeligheder og steder, som han holder for sig selv. Men det er også en stor glæde for mig at kunne give noget videre – viden som er med til at genoplive omsorgen for naturen, for ved at bruge naturen og ved at lære den at kende, kan vi også genlære at respektere den.

Foredrag

Talks

Jeg holder foredrag om vild mad, sankning, natur og natursyn, gastronomi og det nye nordiske køkken. På foodfestivaler, højskoler, hos firmaer, events, skoler, hjemme. Jeg har talt til alt mellem 5 og 700 mennesker, høj og lav og i øst og vest. Kontakt mig for at høre nærmere om hvilken model der kan passe til jer.

Rådgivning

Produktudvikling

Jeg har hjulpet flere firmaer med at udvikle produkter. Mit ekspertområde er naturligvis det vilde. Jeg bruger min ekspertise om den vilde natur til at skabe nye produkter sammen med etablerede producenter.

Der er en helt basal og simpel jordbundethed i at lede, finde og samle. Hjernen slår fra og du bliver et med tid og sted – der er noget ur-agtigt og magisk over det.

Kurser

Kurser for restauranter, kantiner og andre i madbranchen

Jeg arrangerer også længere kursusforløb i indsamling af vilde planter, svampe og bær. Disse kurser kan variere i form og omfang. Kurset kan tage afsæt i egne lokaliteter, fordeles over de forskellige årstider, så man kan følge planternes forskellige stadier, og endelig kan kurset indeholde tilberedning, teknikker og anretning. De kan være for inspiration eller for mere målrettet at få de vilde urter ind på menuen.

Samarbejdspartnere

MAD, Miljø- og Fødevareministeriet, Munchies, Aarstiderne, Nordic Food Lab, Københavns Universitet, Politikens Forlag, Food Festival, Copenhagen Cooking, Teater Nordkraft, Mungo Park, Rare Tea Company, Food, Heartland Festival, Leaderlab, Arla Fonden, Madkulturen, Jacobsen, Supertusch, Østersfestival, Årets vildtret, Københavns Madhus, Aros, We Love People, CPH:DOX, +Halle, Banegaarden, Kandy Spices, Dacapo, Landsforeningen for praktisk Økologi, Nordeafonden, DR, Tv2, Bülow Lakrids, Hotel og restaurantskolen, Smag på Århus, Smag for livet, The Compound, Zetland, Hilton Hotels, Fazer, Balderdash, Oluf is, Læsk Kombucha, Basque Culinary Center, River Cottage, Timm Vladimirs køkken, Native Cooking Award, Inco, Catering Engros, DN, Nordisk Film, ISS, Friluftrådet, Nærpension, Ilocale, Fjelsted Skov Hotel og Konference, Serwiz, Genitor, Gothenborg, Endless Food, An Agency, Skovmøllen, Adventorous Souls, Omada Wine, Impact, E45, Aart Arcitects, Salling Group, Vestas, TDC, Wonderfull Copenhagen, Dansk Tang, SNS, The White Box, Brønnum, Bent Brandt, Compass Group, Holckenhavn, Noise PR, Bogforum, Krabbesholm, Madmikkel, Hotel Vejlefjord, Falsters Kyst, Euroman, Cheval Blanc, DIS, Frederiksbergmuseerne, Sophienholm Kunsthal, Arla, Weekendavisen, Stella Polaris, Roskilde Festival, Københavns Zoo, Briq, Københavns Kommune, FVST, Nordisk Ministerråd, Mjølner Informatics, Holdsport, Simply Grapes, Sinatur, AVK, Tangent, Rødding Højskole, Implement, Købers Mægler, Bornholms Museum, Grønningen1, Witt mfl.

Den store vilde svampekogebog