Forretter
Forårssalat med røget fisk
Forretter
Let
20 min
Fra det tidlige forår kan man lave fantastiske salater.
Vilde ingredienser
Fremgangsmåde
- Kom et stykke saltet laks eller ørred i en lille rygeovn, som fx en Kasper Røghat, som du kan købe sammen med bøgesmuld hos fiskegrejforhandlere.
- Lav en blandet salat af det bedste i april: mælkebøtte, skvalderkål, rosetkarse, spansk kørvel, døvnælde, rød tvetand, løgkarse, røllike, bøgeblade, syre, vandkarse, fuglegræs, hvidmelet gåsefod eller lignende.
- Smag på urterne og find den rette balance i forhold til bitterhed. Vend urterne i en olie-eddikedressing og anret salaten på tallerkener med den lune fisk ovenpå.
Svampehåndbogen
Flere opskrifter i samme kategori